Om   Kunsten på Kroppen - Adresse mm  - Links - Nyheder og tidligere år -Bl.a. fra Lejre 
Om   Tatovering - Ofte stillede spørgsmål - Historie - Litteratur - Spørgeskema

Vi har haft mange gode oplevelser på Lejre Historiske Forsøgscenter
 hvor vi har forsøgt os med mange gamle tatoveringsteknikker og oplevelser rundt selve det, at få en ny tatovering.

Kik på de forskellige år til venstre herfor

- og læs om hvorfor og hvordan her nedenunder...

Hvorfor Lejre?

For os er det naturligt at arbejde på Lejre Historiske Forsøgscenter fordi det er netop det vi gør:
Laver historiske eksperimenter.
Vi har nogle teorier som vi forsøger i praksis, og ser om de fungerer.

Min teori er, at folk altid er blevet tatoveret.
Så langt tilbage vi har spor af mennesker, har vi spor af at de er blevet tatoveret.
Jeg har læst om fund i nogle franske huler som er 36.000 år gamle og som antyder en tatoveringspraksis.
Det er måske ikke bevis beviser, men det giver en rimelig antydning.

Verdens ældste, bevarede menneske, Ismanden Ötzi (ca 5000 år gammel), var tatoveret.

(der er flere billeder af ham under "Tatoveringens Historie")

Fra og med bronzealderen, kunne folk lave nåle af metal som de kunne bruge til tatovering.
Senere, i jernalderen, blev de lavet af jern.

Hvordan?

Jeg tror de første tatoveringer blev udviklet ved at mennesker havde et lille sår eller en rift, og så fik de gnedet en beskidt hånd hen over såret.
Måske var hånden beskidt af kulstøv fra bålet.
Så opdagede de, at der blev siddende et mærke.
Efterhånden er det gået op for dem, at de kunne gøre det bevidst, og så satte de bevidste mærker på kroppen.
De var begyndt at tatovere.

Vi har altid haft en trang til at udsmykke kroppen af forskellige grunde.

Dybest set foregår al farvetatovering (al normal tatovering) ved at man dypper en nål i farve - og sætter en prik. Og så en til, og en til, etc.
Resten er bare, at vide hvad man gør.

Før mennesker kunne lave metalnåle, har de brugt hvad de kunne finde i naturen.
I stenalderen har de naturligvis brugt flintesten.
Af flint lavede de alle mulige andre slags værktøj, så selvfølgelig har de kunnet tatovere med dem også.

Her laver jeg en tatovering ved hjælp af en flintesten. Måske er det første gang i flere tusind år, at en tatovering er blevet lavet på den måde!
Dette foregik i Lejre i 2003.

Jeg har også forestillet mig at man kunne tatovere med torne af forskellig slags.
De skal bare være spidse og hårde nok, og selvfølgelig ikke være med modhager som mange er.
Rosentorne har vist sig at fungere fint, men endnu bedre er faktisk torne fra almindelig tjørn.
Jeg har benyttet begge dele med held.

Vi har også forsøgt os med den metode som inuitterne brugte i tidligere tider - de syede tatoveringen på med nål og tråd. Man dypper tråden (Inuitterne brugte sener fra dyrene) i farve og trækker den gennem huden. På den måde afsættes et spor og man kan lave en streg.

Farven:
Jeg har også eksperimenteret med at benytte sod og kul som tatoveringsfarve.
Der er masser af beskrivelser af hvordan folk tidligere brugte lampesod som farve. Det er meget velegnet.
Vi har også eksperimenteret med at tage noget trækul fra bålet på markedspladsen i Lejre. Vi kværnede det fint med nogle runde sten.
For at gøre det fugtigt kan man bruge simpelt vand. Men vi prøvede også at lade ham som skulle have tatoveringen spytte i kulstøvet  og på den måde lave en fin farvepasta som kunne bruges til at tatovere ham med.

Når tatoveringen er helet op, bliver sod og kul mere blåligt under huden end moderne tatoveringsfarve. Derfor bruger vi normalt moderne tatoveringsfarve, også når vi laver disse historiske eksperimenter.

Hygiejne:
Vi bruger også gummihandsker og steriliserede nåle og engangsfarve mm.
Vi lever trods alt i dag og må tage nogle enkle hygiejniske forholdsregler.
Når jeg tatoverer med flintesten og torne, smider jeg bare tornene væk efter brugen.
Jeg kalder det for sjov: Økologisk Tatovering.
Det er ikke et problem, at vi tatoverer ude i naturen og ikke i en steril klinik.
Det som er helt nødvendigt, er at vi aldrig bruger de samme nåle, farver, etc fra én person til den næste.

Shamanisme:
Jeg har også forestillet mig, at i rigtigt gamle dage var tatoveringen ikke bare noget man gik hen i en tatoveringsforretning og fik lavet.
Tatoveringsprocessen blev gennemført sammen med hellige og mystiske ritualer. Der blev trommet og brændt røgelse af..
Måske var hele familien/stammen/landsbyen tilstede.
Sandsynligvis var det shamanen, som også i andre sammenhænge havde forbindelse med ritualer og det mystiske/mytiske, som lavede tatoveringerne.
I 2009 oplevede jeg hvor flot det var at få fortalt historier samtidig med at en tatovering blev til (se her).
Historiefortælleren Trine fortalte sagnet om Sigurd Fafnersbane samtidig med at jeg tatoverede samme motiv på Anja.

De fleste synes det er en fantastisk oplevelse, at få lavet sin tatovering i Lejre på disse måder og under disse forhold.

-- -- --

I 1890'erne blev den moderne, elektriske tatoveringsmaskine opfundet, og den har såmen heller ikke ændret sig så meget siden da.
Men det er en helt anden historie.
Udviklingen af den moderne tatoveringsmaskine medførte, at de gamle teknikker stort set gik i glemmebogen.
I dag er der ikke mange som behersker de tidligere tatoveringsteknikker. Bortset fra os som arbejder i Kunsten på Kroppen.
Der er dog rundt om i verden en voksende interesse for det.
Vi bruger det, også i hverdagen i København, når motivet passer til at blive tatoveret for hånd.

I Japan har der indtil i dag, været en levende tradition for at tatovere for hånd.
Det samme gælder i en række asiatiske lande og på øerne i Stillehavet.
Men selv alle disse steder har tatoveringsmaskinen efterhånden taget helt over.

Gennem min interesse for de meget gamle historiske mønstre og motiver, har jeg også interesseret mig for hvordan de blev lavet i fortiden.

Det er hvad vi har eksperimenteret med i Lejre, og med stor succes.