Historien om Jan's drage

Jan fik sin drage på armen sidst i juli 2006, og skrev kort derefter følgende:

I dag er det 14 dage siden dragen i min arm kom frem og viste sit ansigt.

De første 6 -7 dage var armen kun lidt øm, og kløede næsten ikke, og jeg tænkte ” hæ!, alle siger at det klør, men det er da ikke så slemt”

Jeg blev klogere dagen efter! J

Om morgenen føltes det lidt som om at der sad en hel sværm myg på min arm og holdt middagsgilde, sårskorperne var så småt begyndt at løsne sig, og der faldt overraskende meget af i brusebadet, og jeg tænkte ved mig selv om nu også der blev noget tilbage?, lidt irrationel tanke, men den var der alligevel J

Det var selvfølgelig ikke tilfældet, og efter at have smurt armen grundigt ind kunne jeg efterhånden begynde at se hvordan dragen ville komme til at se ud efter ”hamskiftet”

Den næste uge frem til i dag har det kløet, og jeg har hver gang tænkt på at du sagde: ” hvis det klør, så klø uden om”, og spekuleret på hvor ”udenom” er?, men jeg modstod fristelsen, og i dag, 14 dage efter, er den så godt som helt lægt, og sidder flot på min arm.

Mine to unger Sine og Sander på 13 og 14 ser pænt stolte ud, når de ser den, vel vidende at deres navne er en del af den.

Jeg så dig i TV, begge gange udsendelsen blev sendt, Det er lidt sjovt at se stedet, og mindes skrumpehoveder, kranier, træsnit, og andet i skøn forening med en Heerup, alle disse spændende ting hjælper helt sikkert en til at kunne abstrahere fra den smerte der trods alt er ved tatoveringen. Jeg må jo nok sande at du har ret, når du siger at det nærmest er som en virus. Jeg spekulerer faktisk allerede i om ikke den skal have en søster eller bror. Nu må vi se, der skal jo også spares lidt op, så jeg kan få mine planer ført ud i livet på et tidspunkt.

En ting er sikker, jeg kommer og besøger dig igen.

Tak for min smukke drage.